Det lys der er skjult
Fotobog for fantaster. 2. udgave, 180 sider. Eget forlag 2023
Denne fotobog handler om fotografiske udstillingsbilleder.
De er alle bearbejdet på forskellig vis i et billedbehandlingsprogram og sammensat af flere fotografier i mere eller mindre gennemsigtige lag.
På den måde lægger jeg mig op ad digtekunsten, der også udtrykker sig med forskellige virkeligheds- og symbollag.
Hvis jeg selv skal definere min stil, så er den påvirket af ”Magisk realisme”, en genre der ligeledes er hentet fra litteraturens verden.
Jeg har altid interesseret mig for det der er anderledes. Det der ikke er standardiseret og indeholder elementer af noget ukendt og overraskelser.
Til hvert fotografi knytter sig en tekst der fortæller om billedet. En historie der ligger til grund for billedet. Hvad der har været hensigt med billedet. Overvejelser som har ført til, at det ser netop sådan ud.
Det er ikke almindeligt på denne måde at kommentere sine egne billeder, men jeg har ikke noget imod at fortælle om det, og har vænnet mig til at gøre det, når jeg har introduceret mine udstillinger.
Det er ikke almindeligt fordi ophavsmandens tolkning kan stille sig i vejen og indskrænke oplevelsen for beskueren.
Men for andre beskuere vil det være en nøgle til øget forståelse og oplevelse.
Det er altså en kalkuleret risiko.
Jeg ser selv bogen som et forsøg på at blande to kunstarter, fotografi og litteratur sammen til en ny enhed.
2. udgave er forøget med 68 billeder i forhold til 1.udgave.
Pris 140 kr. Bogen kan købes på min adresse eller sendes.