Afrikanske ansigter

Fotografi og fascination fra rejser i Afrika. 177 sider. Eget forlag, 2021

Jeg har rejst i Afrika med mit kamera og jeg har mødt en masse mennesker, der var noget mørkere end mig selv. Det var venlige og smukke mennesker med en naturlig værdighed, selvom de fleste var fattige ifølge vores målestok. Jeg mødte især venlighed og værdighed uden for de kommercielle turistområder.

Efter rejserne samlede jeg en serie, som jeg kaldte Afrikanske Portrætter. I den lange coronavinter 2021 har jeg udvidet og vist mine Afrikanske Portrætter på Facebook.
Bogen kan også ses som mit beskedne bidrag i debatten om racediskriminering. Det er min hyldest til alle dem, der ser anderledes ud end os blege danskere, og som har en anden kulturbaggrund og derfor kan berige vores tilværelse.

Bogen indeholder fotografier fra: Ægypten 2005, Mali og Burkina Faso 2008, Etiopien 2012, Marokko 2014 og et enkelt billede fra Tunesien omkring 1970.

Pris 140 kr. Bogen kan købes på min adresse eller sendes.

Tid er da ens for alle, uanset hvor vi bor og hvem vi er. Ventetid er f.eks. det samme, om man venter i lufthavnen i Bamako eller i Kastrup. Måske keder man sig lidt mere dekorativt i Mali.

Det kan måske også blive for spraglet - men det er nu en mand. Hos tuaregerne er det simpelthen for frækt, hvis mænd viser deres underansigt frem, så der må skrappe farver til, hvis den unge mand skal gøre opmærksom på sig selv.

Nogle erhverv kræver en helt speciel påklædning. Det kan være noget praktisk med mange lommer til håndværkere og sort tøj til skorstensfejere, så man ikke kan se soden. Somme tider drejer det sig bare om at være en plakatsøjle, så alle kan finde dig, og ved hvad du skal bruges til. I Rabat skal en vandsælger se sådan ud. Lidt besværligt, og sikker alt for varmt, men kun turister forveksler ham med en standerlampe.

Nogle mennesker udstråler venlighed. Denne venlige mand bruger et tæppe som turban. Det skærmer mod solen. Så kan det også bruges til at lune sig med tidligt om morgenen, hvor det kan være koldt i Etiopiens højland – så han undgår at fryse og kan være venlig hele dagen.

Vi oplever alle, at verden har ændret sig og er blevet noget helt andet end det, vi er opdraget til. Også værdierne er anderledes. Somme tider kan denne nye verden være meget påtrængende, og nogle kan måske ligefrem føle sig fremmede i en ny tid. Men det hjælper ikke at vende ryggen til. Heller ikke i Marokko.

Alle regnbuens farver er med på markedet i Ouahigouya, og hun har klædt sig på så det stemmer nøje overens med hendes varelager. Min fysioterapeut ville i øvrigt glæde sig over den måde hun bukker sig på.

Hun er fra en fattig lille gård i Tigrayprovinsen i Etiopien. Det er et område der jævnligt er plaget af tørke, hungersnød - og borgerkrig.. Jeg håber hun klarer sig. Black lives matter.

Der er lavt til loftet i dogonlandsbyens palaverhus, ikke engang ståhøjde. Når man spørger hvorfor, får man at vide at det er et hus til fredelige drøftelser. Folk der vil slås rejser sig altid op – så får de en loftbjælke i hovedet og sætter sig ned igen. Desværre tror jeg ikke metoden kan overføres til vores forhold.