Skip to main content

Min have kommer fra hele verden.

Fotobog om en have der er anderledes. 96 sider. Eget forlag, 2024

Jeg har somme tider påstået at min have er det største billede jeg har lavet. Det har jeg brugt en vinter til at uddybe med billeder og tekster.

Det begyndte med at Silkeborg Havekreds opfordrede mig til at holde åben have en gang om året. Det var vel 10-15 år siden, jeg var gået i gang med at gøre mere ud af min have end bare at slå græsset, så der var en farbar sti fra huset og ned til Lyngsø.
Men haven er anderledes end de fleste haver, så jeg syntes at jeg blev nødt til at komme med en forklaring på, hvorfor den så ud som den nu gjorde.
Derfor ville jeg lave en lille pjece til de besøgende.
Nu er det så blevet til en bog.
Jeg har rejst meget, så min have er præget af alle de haver og landskaber jeg har set.

Pris 140 kr. Bogen kan købes på min adresse eller sendes.

Japansk ahorn er fremragende til små haver. De kan godt blive store men de gror langsomt. Desværre er mange af dem så sensible at de aldrig når voksenalderen. Her er det Acer japonicum aureum, der med sine lyse grønne farver dekorerer den lille bro over bækken.
Jeg bryder mig ikke om ”havekunst”, men måtte alligevel have denne bronzefrø med hjem fra Borneo. Den stod i mange år på en sten under en busk, men nu er den kravlet op på en stolpe. Måske som en reaktion på den evige omtale af frøperspektiv.
Fontænen er fransk. Jeg købte den en vinter på Lauritz.com, hvor ingen tænkte på haver. Ideen er at vandet skal flyde oven over som et vandfald ned i et trug, så sådan et måtte jeg støbe i beton. Afløbskanalen har rødder i den muslimske have, hvor snorlige vandløb opdeler haven efter lige så kantede forestillinger om opdeling af godt og ondt, og himmel og jord.
Haven begynder med en teglbelagt perron, hvor man ankommer på vej ind i haven. Man går på stien igennem haven og slutter nede ved molen. Søvejen ud i den store verden. Midt i det hele ligger det hus hvor vi bor. Det hele er den fortælling vi lever I.
Hele haven danner sammen med det gamle æbletræ, som for længst har opgivet at levere spiselige æbler, næsten en oval ramme hvor søen kan spejle sig.
Jeg har bygget en bådebro. Så nu kan vi sidde og studere livet på søen, i skygge fra naboens store elletræ. Hvis vi altså kan finde tid og ro til det. Det lyder romantisk, men sandheden er, at svanerne er racister som jagter gæssene, hvis de kommer ind på søen. Blishønsene er krigeriske. De kalder på hele familien og går i krig mod nabofamilien ved deres territoriegrænser. Og ænderne er de rene voldtægtsforbrydere om foråret. Lappedykkerne er derimod fugleverdenens japanere. De bukker dybt for hinanden når de mødes.
Måske er blomsterne smukkest lige inden de er sprunget helt ud. Her hybriden Fireball.
De største sten er sat ind over plankeværket med en kranvogn. Fuglebadet vejer 4 tons. Det var umuligt at rokke med, da det først var på plads, og oversiden skulle hugges ud med hammer, mejsel og en diamantskive på vinkelsliberen. Der kan lukkes vand i det gennem et langt rør. Det løber så videre ned i bækken gennem et lille sideløb. På japansk hedder det en tsukubai.